22. juni, 2017
Webshops kæmper med Post Danmarks nye prisstigninger

Webshops kæmper med Post Danmarks nye prisstigninger

Flere mindre webshops ser at Post Danmarks prisstigninger spænder ben for deres forretning da det giver stor udgifter for dem, samt kunderne skal bruge mange penge når eventuelle fejlkøb skal returneres.

1. Januar 2016 steg Post Danmarks fragt priser endnu engang, hvilket efterhånden er blevet en fast tradition hvert år ved årsskifte. Disse stigninger kommer typisk pga. inflation og faldet af mængden af breve som bliver sendt. I 2016 blev stigninger for et A-brev på hele 90% og det går fra 10 kroner til 19 kroner at sende et A-brev. Men disse prisstigninger er ikke kun noget som rammer den almindelige forbruger, også online handlen rammes og det er noget branchen kan mærke. Nogle webshops har fundet løsningen på de høje fragtpriser ved at flytte deres lager og logistik til udlandet, da det er billigere at have et lager udenfor Danmark ift. lokalepriser og arbejdsløn desuden er det også billigere at sende ordre fra udlandet til Danmark, end det er at sende ordre internt i Danmark. Men for de lidt mindre webshops er dette ikke en mulighed og de må finde andre løsninger på de forhøjede fragtpriser.

Kunderne forventer at det er nemt, billigt og enkelt at handle i webshops og det spiller en rolle for kunderne hvilket fragt og returomkostninger der er for hvilke webshop de vil handle hos. Ifølge FDIH’s undersøgelser har 8 ud af 10 kunder tilbøjelighed til at handle i en webshop hvis shoppen har en nem returløsning. Dette kan blot være ved at vedlægge en returlabel i ordren så det er nemt for kunden at sende eventuelt fejlkøb retur.

Cyclingshop.dk har oplevet problematikken ved de højere fragtprise, og et stigende behov for nemme returløsninger.

Cyclingshop.dk har oplevet at kunder har kontaktet dem når de ville sende en ordre retur. Her har kunden fortalt at det ville koste dem op mod 100 kroner at sende ordren retur med Post Danmark, hvilket kunden synes var meget dyrt. Cyclingshop.dk’s erfaring er at kunderne måske ikke får brug for at sende en varer retur ved første køb, men når dette opstår ser kunden på mulighederne for at sende vareren tilbage og hvis det er for besværligt og dyrt vil de højest sandsynligvis benytte en konkurrent ved næste køb. Og dette vil skade Cyclingshop.dk hvis kunderne vælger konkurrenterne pga. priserne hos Post Danmark er steget igen. Cyclingshop.dk ser også at mange vælger den fysiske butik til hvis de er i tvivl om størrelser alene pga. det er for besværligt at sende en varer tilbage. Ellers har de en fremgang af ordre, men de kan se at de ikke får fuldt udbytte når nogle vælger de fysiske butikker.

Cyclingshop.dk overvejer nu om de skal give deres kunder gratis returløsning, for at gøre det nemmere for deres kunder at sende ordre retur, dog er det ikke omkostningsfrit for webshoppen at udbyde denne løsning. Når de udbyder fri returløsning har de en udgift de ellers ikke ville have og dette betyder at de forventer at det gør at de sælger flere varer, ellers bliver denne nye udgift ikke dækket og det vil ikke være rentabelt for Cyclingshop.dk.

Udviklingen i dag viser at flere og flere webshops giver gratis fragt og gratis retur fragt og dette kan være hvad gør at kunden køber hos en webshop, og ikke konkurrenten. Desuden ser FDIH at det er essentielt at webshops at de rammer kundernes behov præcist, især når det gælder leverance- og returordninger.

Om admin

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*